Politisk oplæg: Væk med bøvl og bureaukrati – ja til faglighed og tillid

Med årene er der kommet stadig mere kontrol og flere skemaer i den offentlige sektor. For nylig kom de offentlige ansattes hovedorganisationen, FTF, med deres undersøgelse af bureaukratiet. Undersøgelsen viste, at deres medlemmer bruger mange timer hver eneste arbejdsdag på papirdokumentation. Deres medlemmer – såsom skolelærere, socialrådgivere, sygeplejersker, politibetjente, pædagoger og andre offentligt ansatte – bruger mellem en halv og to timer af den daglige arbejdstid på bureaukrati. Og 15 procent bruger endda mere end to timer om dagen. Socialrådgiverne er en faggruppe, som meget høj grad er tynget af dokumentationskrav. Socialrådgivernes egne undersøgelser på både børneområdet og beskæftigelsesområdet viser, at 80 procent af socialrådgivernes tid går til bureaukrati og administration. Så der er et stort behov for at luge ud i reglerne, så socialrådgiverne kan bruge deres tid mere på at komme ud til udsatte borgere.

Det Konservative Folkeparti vil sætte gang i en lokal tillidsreform. Sammen med medarbejderne vil vi finde en anden vej og lader fagligheden få mere plads. Kan vi gøre det mere enkelt og gøre op med det bureaukrati, der ikke giver merværdi for borgerne. Vi vil væk fra detailreguleringen og sende ledelsestankegangen fra new public management på pension. Det stiller krav til de ansattes og ledernes faglighed. Og det stiller krav til politikerne, der skal være med og engagere sig i tillidsreformen. Dermed skaber vi langt bedre arbejdspladser, som giver lavere sygefravær og gør det nemmere at fastholde og rekruttere dygtige medarbejdere.

Helt konkret skal tillidsreformen som det første tage fat på følgende tiltag:

  • Inddrage alle medarbejdere ved at opfordre dem til at komme med deres forslag til afbureaukratisering
  • Kigge de bedste kommuner over skuldrene og kopiere deres gode erfaringer med afbureaukratisering
  • Udpege nogle institutioner til pilot-institutioner, hvor man fjerner så mange regler og kontrolmekanismer som muligt, og hvor man er frontløbere på nye metoder
  • Gå i dialog med borgere og erhvervslivet om hvor de støder på regler og bureaukrati, der er bøvlede, tidskrævende og som hæmmer udvikling
  • Bruge udfordringsretten dér, hvor vi ikke bare kan fjerne bureaukrati på grund af statslige regler, men hvor det vil give god mening at gøre tingene på en anden måde

Udover bedre velfærdydelser og arbejdspladser, så er vi overbevidste om, at tillidsreformen også vil bidrage til at skabe det råderum, der er nødvendigt for at gennemføre de investeringer, der giver vækst i kommunen. Der er kommuner, som har arbejdet målrettet med afbureaukratisering og effektivisering, og som dermed fået plads i økonomien til at gøre det billigere at leve og bo i kommune – vel og mærke uden at det er gået udover serviceniveauet. Frederiksberg Kommune er her et godt eksempel.

Konkrete eksempler på afbureaukratisering i ældreplejen

Der er flere kommuner, som er godt i gang med målrettet at gøre op med bureaukratiet. F.eks. Københavns Kommune, hvor det er besluttet, at det ikke skal være et stopur og skemaer, der styrer indsatsen, når hjemmeplejen kommer ud i et privat hjem.

Ligesom i mange andre kommuner var den københavnske hjemmehjælp og hjemmepleje styret af tjeklister med enkeltydelser, opmålt i minutter: f.eks. 5 minutter til støttestrømper, 10 minutter til toiletbesøg og 5 minutter til at få dryppet øjne. Men fra 1. december 2012 kunne medarbejderne smide stopuret, da de ufleksible enkeltydelser blev afskaffet til fordel for en mere menneskelig organisering af plejen, hvor medarbejderen har frihed til at vurdere og handle i deres arbejde.

De ældre får nu et fleksibelt besøg morgen, middag eller aften, efter behov. Nu finder social- og sundhedshjælperen og fru Jensen i fællesskab ud af, hvad der er brug for netop den dag. Det stiller selvfølgelig krav til medarbejderne om at tage ansvar og bruge deres faglighed og bedømme, hvad borgerne har brug for af hjælp og pleje. De skal også selv være i stand til at holde styr på tid og opgaver. Men meldingerne er entydigt positive – borgerne oplever ikke længere en kommunal medarbejder med minutstress, der står med næsen i sin håndholdte computer, men en fagligt kompetent omsorgsperson, der tilpasser hjælpen efter borgerens faktiske behov.

Københavns kommunes træningscentre og plejehjem følger efter. På træningscentre skal fastlagte standardforløb erstattes af terapeuter, der har frihed til at vurdere borgerens faktiske behov. Og på plejehjem skal 1.000 overflødige rekvisitioner droppes og tiden frisættes blandt andet til mere omsorg.

Den konservative opfordring er, at vi i Helsingør Kommune skal gøre brug af sådanne gode erfaringer.

Pilot-institutioner

I Københavns Kommune er man i gang med at udpege fri-institutioner/enheder, som konsekvent skal arbejde med tillid og faglighed i stedet for kontrol. Disse institutioner skal have mulighed for at udvikle nye måder at løse kerneopgaverne på, nye måder at samarbejde med borgere og brugere på samt finde alternative metoder til dokumentation. Målet er at få konkrete og anvendelige erfaringer fra fri-institutionerne, som kan bruges på alle andre institutioner i kommunen.

Konkret er det foreslået, at disse institutioner i to år skal undtages fra at efterleve en række specifikke regler, hvor de selv spiller ind hvilke regler, det skal være. I samarbejde med forvaltningen skal institutionerne finde alternative styrings-, rapporterings- og dokumentationsmetoder med særligt fokus på styring gennem faglighed. Institutionerne skal overholde de økonomiske rammer og gældende nationale regler og vejledninger.

Det Konservative Folkeparti vil bruge dette tiltag i Helsingør Kommune. Lad os udpege en række institutioner inden for alle relevante områder, og sætte dem fri. De gode erfaringer skal udbredes til alle de andre institutioner. Her kunne vi gå ind og bruge udfordringsretten, såfremt institutionerne peger på nogle nationale regler og vejledninger, hvor de gerne vil gøre tingene på en anden måde som afbureaukratiserer og giver mere tid til kerneopgaverne.

Udfordringsretten

Med udfordringsretten får kommuner og institutioner, der leverer offentlig service, mulighed for på forsøgsbasis at blive fritaget for nogle af de gældende statslige og lokale regler og overenskomstmæssige regler for at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor. Udfordringsretten gælder til udgangen af 2015.