Mere frihed til familien

Vores statsminister har sat de britiske sind i kog efter et interview i The Times d. 27. februar 2012. Hvad der formodentlig var tænkt som et forsøg på at diskutere samfundsmæssig ansvarlighed, er udtalelsen ”…men det virker som spild for samfundet, at man giver en kvinde en uddannelse som jurist på et smart universitet, og hun så bruger sin tid på at passe børnene”, blevet en torn i øjet på ikke så få britiske kvinder. De harcelerer over statsministerens uvidenhed og manglende respekt for de kvinder, der går hjemme og passer deres børn.

Jeg må indrømme, at jeg selv blev ganske fortørnet over at læse statsministerens bemærkning. For det første fordi det ganske tydeligt viser et uddannelsessnobberi. Ville den samme bemærkning være kommet, hvis kvinden var hjemmehjælper og ikke jurist? Derudover provokeres jeg af ”familiesynet”. Hvordan kan det være spild for samfundet, hvis enten far eller mor – uanset uddannelsesniveau – i en periode vælger at blive hjemme og passe børnene? Det er min overbevisning, at jo mere tilfredse forældrene er med deres livsførelse, desto større overskud er der til glæde for børnene. Og jeg har tillid til, at familierne ved, hvordan de arrangerer sig mest hensigtsmæssigt – også i forhold til de afsavn, som de måtte få ift. pension, løn og karriere, hvis de vælger at gå hjemme i en periode. Hvor jeg betragter familien som samfundets byggesten, er jeg efter udtalelserne i The Times ganske overbevist om, at statsministeren ser familien som et skaffedyr i velfærdsstaten.

Nu vil nogen sikkert mene, at statsministerens udtalelser i en engelsk avis er uvedkommende, fordi vi bør hellige al vores energi og kræfter på at få Danmark ud af krisen. Jeg er ganske enig. Problemet er blot, at statsministerens tilkendegivelse i The Times ligger i fin forlængelse af regeringens tanker om familien. Kaster vi et blik på regeringsgrundlaget, så fremgår det klart og tydeligt, at regeringen vil stække familiernes frihed til selv at planlægge tilværelsen på en meningsfuld måde. Den vil nemlig blande sig i fordelingen af barselsorloven mellem mor og far ved at diktere, at op til tre måneder af barselsperioden skal øremærkes manden. Det er et soleklart eksempel på, at regeringen ikke har tiltro til, at familierne selv kan prioritere.

Og vi kan desværre vente os mere. Lige nu arbejdes der på et forbud mod private dagplejere, og sker det, så kommer vi et skridt nærmere SF’s socialistiske drøm, hvor dagsinstitutioner kun er noget, kommunerne kan og skal stå for. Prikken over i’et er et udkast til et principprogram, som SF for nyligt har sendt ud til sine medlemmer. Her fremgår det, at børneopdragelse ikke kun skal være et forældreanliggende. I udkastet står der: ”Enhver myndig borger har pligt til så vidt muligt at forsørge sig selv, at overholde landets love, betale sin fastlagte skat, udvise respekt over for andre mennesker og for fællesskaberne samt opdrage sine børn til at opfylde disse pligter.” Man kan grine lidt af ”så vidt muligt”, men sætningen viser med al tydelighed, at SF har klare holdninger til, hvordan forældrene skal opdrage deres børn, herunder at de har pligt til at opdrage deres børn til blandt andet at betale skat.

Det seneste angreb på familien handler også om skat. Før påsken kom det frem, at regeringen har planer om at hæve arveafgifterne i den kommende skattereform. Min holdning er, at arveafgiften lige som gaveafgiften burde fjernes. For ikke nok med, at der er tale om værdier, der allerede er beskattet mindst en gang, så griber arveafgiften ind i et ønske om ville hjælpe sine børn og børnebørn.

Min holdning er, at politikerne skal holde sig fra at diktere, hvordan familierne skal indrette sig. Familien har en enestående position som den vigtigste byggesten i samfundet. Den er grundlaget for omsorg, kærlighed, opdragelse, forsørgelse og mening i tilværelsen. Politikernes opgave er ikke at stække familierne og afgøre, hvad der er rigtigt og forkert. Nej, det handler i stedet om mere frihed til familierne. Det kan kun ske med tiltag, der giver familierne et større manøvrerum til at skabe sig den ønskede tilværelse.

Så lad nu familierne selv afgøre fordelingen af barselsorloven og valg af pasning, hvad enten det er hjemme eller på en kommunal eller privat daginstitution. Og giv familierne de bedste betingelser for at kunne forsøge sig ved blandt andet at reducere skattebyrden.

Fra min blog på berlingske.dk